Frilandsgrise - Midtsjælland 2.48

Kødet hentes hos: Slagteren i Knabstrup, Holbækvej 328, Knabstrup
4440 Mørkøv

About Frilandsgrise - Midtsjælland

Frilandsgrise - Midtsjælland Frilandsgrise - Midtsjælland is a well known place listed as Food/beverages in -NA- ,

Contact Details & Working Hours

Details

Prisen er 39 kr./kg. incl. moms og grisene sælges i halve af ca. 55-65 kg. (du kan bestille så mange halve, du ønsker).
Grisene bliver slagtet i oktober og du henter selv kødet hos slagteren i Knabstrup (www.slagterknabstrup.dk).
Kødet er finparteret og skåret i stege, schnitzler, fars osv. Du skal selv pakke det ned i egne portionstørrelser.
Har du specielle ønsker vedr. udskæring, røgvarer, leverpostej osv, er det noget du selv ringer til slagteren og tilkøber, efter du har fået en dato for afhentning.

Bestillinger modtages hvert år i juni. Send os en besked her eller på frilandsgrise-midtsjaelland@hotmail.com med dit mobilnummer og emailadresse, så sender vi dig mere info.

Efter bestillingen sender vi en faktura på et depositum på 500 kr. pr. halve gris - resten betales efter afhentning af kødet.

Yderligere info:
Grisene har en stor fold udendørs, hvor de kan løbe, grave og mudderbade. De kan gå indendørs i læ/ly og ligge i halmen i deres hytter.
De lever og vokser naturligt - dvs. langsomt, hvilket giver kødet smag og struktur. De har kun 20 min. transport til slagteren.
Grisene får ikke forebyggende medicin og kun 2 gange på de mange år, vi har haft grise, har vi været nødsaget til at få dyrlægen ud og medicinere en gris.

Lidt om os:
Vi er en familie (far, mor og 2 drenge), som ved siden af vores jobs, har frilandsgrise hver sommer. Vi startede med at have et par grise til os selv, men med tiden er efterspørgslen steget, og vi har nu plads til ca. 30 grise.
Vi bruger mange timer af vores fritid på at holde folden, fodre og klappe grisene. Det er ingen guldgrube at være fritidslandmand, men vi gør det, fordi vi gerne vil have godt og "rent" kød, og fordi vi er glade for dyr.
Vi tager imod bestillinger hvert år i juni. Send en mail med tlf.nr. og email, hvis du vil på mail-listen - så mailer vi til dig i juni, når det er tid til at bestille.
Vi håber, at I, som vores kunder, er glade og tilfredse. Har I spørgsmål eller andet I vil dele med os, er I velkomne til at sende os en mail.