Frederiksberg Ju-Jutsu klub 2.72

5 star(s) from 5 votes
Bernhard Bangs Alle 43
Frederiksberg, 2000
Denmark

About Frederiksberg Ju-Jutsu klub

Contact Details & Working Hours

Details

Frederiksberg Ju-Jutsuklub er en af landets største Ju-Jutsu klubber og blev stiftet for godt 25 år siden. Vi har mere end 110 medlemmer i alle aldersgrupper. Der er stor forskel på, hvad vores medlemmer fokuserer på i deres træning. Ambitionerne spænder fra at have det sjovt, at få god motion, få nye sportskammerater og til at få et sort bælte eller blive landsholdskæmper. Blandt klubbens medlemmer har vi både Europa- og Verdensmestre.
Gennem årene har klubben opfostret adskillige elever fra begyndere til dan-bærere og/eller landsholdskæmpere. På grund af beliggenheden tæt på Københavns centrum og klubbens altid velkvalificerede team af trænere, har klubben også været heldig at "arve" medlemmer og instruktører, der flytter fra provins til city for at studere og arbejde.
Klubben startede sin første træning i gymnastiksalen på den lille privatskole 'Kaptajn Johnsens Skole' på Frederiksberg. Faciliteterne blev hurtigt for små, efter nogle år lykkedes det at få plads i en ejendom bag ved Bülowsvej Hallen. Mange gode træningskvadratmeter, gode bade-, møde, og caféforhold i Bülowsvej.
I 1997 blev bygningen revet ned, og efter midlertidige ophold i Damsøbadet og på Lindevangskolen flyttede klubben ind i Roxy på Godthåbsvej i februar 1998 hvor klubben havde mange gode år. I August 2015 flyttede klubben til den total nyrenoverede bygning på Bernhard Bangs Alle 44 - 2000 Frederiksberg hvor vi nu har to lyse og gode dojo-er.