FDF Birkerød 2.2

Karpevænget
Birkerød, 3460
Denmark

About FDF Birkerød

Contact Details & Working Hours

Details

Om kredsen
FDF Birkerøds historie.
FDF Birkerød blev startet 15. april 1958 og i 1965 startede FPF (Frivilligt Pige Forbund). De ugentlige møder blev holdt forskellige steder.

FDFs weekendhytte ”Henrik Gerner Hytten” blev indviet 11. december 1966 - efter ca. 6 mdr. intenst frivilligt byggeri og egne tegninger.

I 1972 blev kredsene lagt sammen - i alt 130 medlemmer. På landsplan blev det i 1974 til FDF/FPF og navnet blev i 1994 ændret til FDF.

Eget mødehus ”Sjælsøhytten” - bag Sjælsøskolen et ”byggesæt” samlet ved frivillig arbejdskraft, blev indviet 7. januar 1978. Det har siden dannet rammen om de ugentlige møder samt planlægnings- og lederrådsmøder m.v.

Kredsen havde i perioden 1977 og indtil nedlæggelsen i 1983 står glæde og gavn af ”Genbrugsen”, hvor forældre og venner havde mange hyggelige timer, og kredsen fik en god økonomi.

FDF Birkerød afholder Børnehjælpsdage i foråret og sælger juletræer i december. Disse arrangementer er med til af give kredsen en god økonomi.

Hvert år har kredsen afholdt mindst 1 uges sommerlejr, og deltagelse på FDFs Landslejre for de 11-18 årigeer en naturlig ting.
Flere fjeldvandreture i Norge/Sverige er blevet afholdt for de større. Endvidere flere kano- og tømmerflådesommerlejre i Sverige.
De unge fra 15 år har været på ture til: Grønland, Israel, Island, Letland, Norge, Polen, Schweiz og Sverige.
Siden 1993 har der været samarbejde med lettiske spejdere fra Cecis, hvilket har resulteret i nogen spændende og anderledes sommerlejre.
FDF Birkerød har gennem alle årene lagt vægt på mange udendørs aktiviteter, og det sidste nye er klatring under forskellige former.

Opdeling efter alder i FDF Birkerød
I FDF Birkerød er børnene delt op:
Tumlinge: 1. - 2. skoleklasse
Pilte: 3. - 4. skoleklasse
Væbnere: 5. -6. skoleklasse
Seniorvæbnere 7. - 8. skoleklasse
Seniorer: 15. - 18 år