FDF Aalborg 8 Nr. Tranders 2.79

4.8 star(s) from 15 votes
Lemvigvej 100 A
Aalborg, 9220
Denmark

About FDF Aalborg 8 Nr. Tranders

Contact Details & Working Hours

Details

FDF

FDF er en gammel organisation. Vi kunne i 2012 fejre 110 års jubilæum. I dag har FDF ca. 23.000 medlemmer fordelt på 400 kredse rundt om i hele landet.


Fællesskab, fantasi og færdigheder

I FDF lærer børn en masse gennem leg, fantasi og oplevelser i naturen. Vi mener, at børn skal mærke, der er noget, de er gode til, at de er noget værd i fællesskabet, og at deres færdigheder kan bruges. FDF tilbyder aktiviteter for børn fra 0. klasse til 18 år. Aktiviteterne varierer, så der er balance mellem tryghed, udfordringer og oplevelser.


FDFs formål

FDF har sine rødder i den danske folkekirke. Udgangspunktet for FDF er det kristne livssyn. Det betyder, at for os er alle mennesker lige meget værd.

De yngste børn hører historier fra børnebiblen og andre kristne fortællinger. Med de lidt ældre børn og unge tager lederne måske en snak om tro og tvivl, etik og moral og om, hvad meningen er med livet. Det er ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl. Men vi synes, det er vigtigt, at børn kender de kristne grundfortællinger, for at kunne tage stilling til dem senere i livet


Klasserne

Børnene er delt op i følgende grupper:

FDF Familie: For 2-6 årige med en voksen

Puslinge: 5 år -0. klasse

Tumlinge: 1.-2. klasse.

Pilte: 3.-4. klasse.

Væbnere: 5.-6. klasse.

Find klassernes mødetider på vores hjemmeside.


På et typisk møde starter vi med en sang og en leg, derefter starter aftenens aktivitet. Ved mødets slutning er der samling, hvor vi ofte hører en historie, synger en sang og der gives beskeder.

Har du også lyst til at være med?

Vi tilbyder nye medlemmer at være med 3 gange gratis. Ring til vores kredsleder for at høre nærmere, eller mød op i kredshuset til det næste møde