Fannikerdagene på Fanø 4

4.4 star(s) from 21 votes
Færgestrand
Nordby, 6720
Denmark

About Fannikerdagene på Fanø

Fannikerdagene på Fanø Fannikerdagene på Fanø is a well known place listed as Concert Venue in Nordby , Event in Nordby , Event Venue in Nordby ,

Contact Details & Working Hours

Details

Fannikerdagene er den årlige fest i Norby, hvor vi hylder vores kultur, historie og traditioner med fest. Overskuddet fra Fannikerdagene går til driften af musseet: Fanø Skibsfart og Dragtsamling.

De første Fannikerdage fandt sted d. 3. og 4. juli 1954.

§ 2: Foreningens formål er ved afholdelse af en årlig Fannikerdag at fremskaffe midler til at bevare minder om Fanøs sejlskibsflåde og nationaldragten og til Nordbys forskønnelse og bevarelse.

Denne formålsparagraf har været gældende siden foreningens opstart. Med etablering af Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling i 1978 i Skipperhuset blev følgende indføjet i foreningens love.

§ 2a: For opfyldelse af dele af § 2 deltager foreningen i Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling efter de retningslinier, der er angivet i overenskomst herom.

Alle udstillingens effekter er skænket til Fannikerdagen, eller erhvervet gennem foreningens arbejde.

Byforskønnelsesarbejdet har kørt mere i ”bølger”. Fannikerdagen medvirkede i 60´erne ved en opmåling og registrering af bevaringsværdige huse i Nordby. Fannikerdagen bekostede en brolægning af Lilleslippe, længe før der var noget der hed bevarende lokalplaner.

I nyere tid kan det nævnes at Fannikerdagen var initiativtager til at foreninger og interessegrupper blev inddraget i det indledende arbejde med at forskønne havnefronten. En mindre ting er, at Fannikerdagen bekostede og lavede en ny trappe på Kikkebjerg.

Vi kan i bestyrelsen se, at medlemstallet i en årrække har været faldende hovedsagligt fordi gamle trofaste medlemmer og støtter af foreningen afgår ved døden og mange ny folk på øen måske ikke kender til foreningen.

Vi ved fra de årligt tilbagevendende Fannikerdage i Juli at opbakningen og publikumsinteressen for disse festdage er stor.