Eva Bie Lilleør 2.56

Hollandsvej 12,3
Kongens Lyngby, 2800 Kgs Lyngby
Denmark

About Eva Bie Lilleør

Eva Bie Lilleør Eva Bie Lilleør is a well known place listed as Business Service in Kongens Lyngby ,

Contact Details & Working Hours

Details

"Det er ikke det, der sker, der belaster os. Hvor svært det end kan synes. Det er det, vi tænker om det, der sker, der skaber belastningen.”
Eva Bie Lilleør

I dag mødes ledere og medarbejdere af en konstant skiftende virkelighed. Få virksomheder har trygge stabile rammer med en forudsigelig hverdag. Nogen savner det og belastes af det. Andre glæder sig over fremdriften. Mange oplever at effektiviteten påvirkes af foranderligheden.

Min mission er at hjælpe både virksomheder og den enkelte til at finde og fastholde en effektiv trivsel, inden medarbejdere og ledere bliver syge af at gå på arbejde.

Lad os gøre hele stress debatten unødig. Lad os bruge kræfterne, pengene og tiden på at fastholde en effektiv trivsel fremfor at blive rigtig gode til at hjælpe stressramte på arbejdspladsen.

"Effektiv", fordi vi alle ønsker og motiveres af at gøre en forskel, yde vores bedste og være en del af en succes - og fordi effektivitet i sidste ende kan aflæses på bundlinjen og det er den, der tæller. Uden en sort bundlinje, ingen jobs.

"Trivsel" fordi trivsel er vejen, metoden, til at opnå effektivitet. Trivselssnakke forbliver ofte i HR regi og det er en skam. Trivsel hører til i den strategiske ledelsestænkning. Effektiv Trivsel tænkt strategisk påvirker hele samarbejdssystemet: Arbejdsbelastningen, arbejdsgange, virksomhedernes egenfortællinger, fordelingen af ressourcer, indflydelse og ansvar, evnen og modet til at prioritere til fordel for virksomhedens bedste, oplevet retfærdighed, mening, det kollegiale miljø...

Er belastningen allerede opstået i systemet, hjælper jeg gerne med at forløse den. Både hos den enkelte stressramte, i medarbejdergrupperne og ved at træne ledergrupperne i effektiv stresshåndtering i organisationer. Læs mere her.

Specialer
• Ledertræning i Stress & Effektiv Trivsel
• Medarbejdertræning i individuel stresshåndtering
• Strategisk ledelses, trivsels og stressrådgivning
• Individuelle stressrådgivninger af sygemeldte nøgle-medarbejdere/ledere.
• Individuelle udviklingsamtaler med fokus på den enkeltes Indre Styrke
• LEGO® SERIOUS PLAY® workshops med fokus på synkronisering


Resultatet
Robuste, kompetente medarbejdere, ledere og teams der arbejder og kommunikerer bevidst og årvågent i forhold til de problemer, muligheder og behov, de møder. Medarbejdere/ledere med mod til at udforske systemet, tage de svære beslutninger og samtaler, stille de nødvendige spørgsmål og stille krav. Medarbejdere/ledere, der udviser tålmodighed når nødvendigt og handlekraft når påkrævet og evnen og modet til at skelne mellem de to.

Kunderne oplever at blive mødt, rådgivet, trænet og coachet ind i deres oplevede nuværende kontekst, hvilket giver nye perspektiver og afsæt for handling. De giver feedback på Eva som værende direkte, nærværende, tillidsvækkende, engageret og faglig. De sætter især pris på at få konkrete og umiddelbart anvendelige resultater, værktøjer og handleplaner og på indsigterne formidlet ud fra Evas systemiske tankegang.

Eva bliver ofte brugt som integrator mellem den stressramte og virksomheden, hvor hun formidler budskaber, indsigter og løsningsmuligheder til begge parter. Resultatet er ofte en hurtig og tryg tilbagevenden til arbejdspladsen, til glæde for både virksomhed og den stressramte.

Eva er Partner i Trivium. Eva har arbejdet som konsulent og leder i mere end 16 år og startede i Trivium i 2013. Eva er uddannet og certificeret professionel coach, Matzau stress coach, DISC konsulent, LSP facilitator og PTP/PTL konsulent samt trænet i MBSR, Mindfulnes Baseret Stress Reduktion og TSP, Transformative Scenario Planning. Eva er desuden tilknyttet som mindfulness instruktør og supervisor på retrætet Tid til Ro. Eva har derudover en teologisk baggrund fra Aarhus Universitet.
Kontakt Eva på: ebl@trivium.dk // Mobil: +45 61335518