Equine Mirrors 2.26

5 star(s) from 3 votes
Tømmerupvej 252
Dragør, 2791
Denmark

About Equine Mirrors

Contact Details & Working Hours

Details

Vejen til sandheden gennem hestens spejlbillede.
Og hvad mener jeg så helt nøjagtigt med det? Sagt enkelt; heste lyver aldrig! De præsenterer dig altid for de sande spejlbilleder af vores evne til at kommunikere, evne til at lytte og vores evne til at lede og reagere. De spejler vores humør og vores sande følelser her og nu. De spejler vores indre balance og ubalance. De er uhyrligt sensitive og med en meget skarp opfattelsesevne. Når vi lærer at aflæse de spejlbilleder, de sende os, får vi adgang til det sande lys, der skinner i os selv. Og vi får adgang til styrker og svagheder, som vi måske eller måske ikke er opmærksomme på. Vi får adgang til sider af os selv, som vi kan udvikle ved at være ekstra opmærksomme.
Meget enkelt nærvær med heste kan åbenbare enorme muligheder for personlig forståelse og udvikling. Det er simpelthen et spørgsmål om at observere og oversætte gaverne, der bliver præsenteret for os i vores samvær med disse blide dyr. Nogle af de smukkeste erfaringer, har jeg fået, når jeg har hjulpet andre med at ”oversætte” hestens spejlbillede for dem ved at dele mine observationer, så de er blevet forstået på et dybere plan. At have fået mulighed for at hjælpe andre med at opdage og erfare de undere, der opstår, når man interagerer med heste, er noget jeg virkelig skatter højt. Når jeg ser tilbage på min egen personlige udviklingsrejse, kan jeg kun glæde mig til den rejse, der må ligge i fremtiden, hvor jeg får mulighed for at dele disse ting med andre.