EquiLuna - Hestemassage & Healing 2.17

5 star(s) from 4 votes
Hornslet, 8543
Denmark

About EquiLuna - Hestemassage & Healing

EquiLuna - Hestemassage & Healing EquiLuna - Hestemassage & Healing is a well known place listed as Pet Service in Hornslet , Alternative & Holistic Health in Hornslet ,

Contact Details & Working Hours

Details

Jeg er Diplomeret Hestemassør fra Axelsons Animal Massage School, og massagen fylder en vigtig del af mit terapeutiske arbejde med hestene. Jeg har stort fokus på et harmonisk samspil imellem hest, menneske og omgivelser, og da jeg i livet generelt har et animistisk livssyn - at alt er besjælet og forbundet, er det også den filosofi jeg arbejder ud fra. Den healing jeg benytter i mine behandlinger, udspringer fra dét samspil og jeg har igennem årene flyttet mig mere og mere fra en fysiurgisk massage - til en intuitiv og kommunikerende healingsmassage, hvor jeg når meget dybere og renere ind til de informationer hesten har lagret i kroppen, som også er af psykologisk og sjælelig karakter. Min erfaring har vist mig igen og igen, at disse lagringer også kan være årsager til smerter, spændinger og ændret adfærd hos hesten.

Healingen kombineret med massagen er et rigtigt godt redskab, som kan hjælpe med at få løsnet op for de her problematikker og kan give en gladere og mere harmonisk hest. Selve massagen har naturligvis stadigt alle de de gode egenskaber, vi kender i forvejen; blodcirkulationen øges, hormonbalancen stimuleres, og der frigives endorfiner og andre antistresshormoner, som er kroppens eget afslappende middel. Massagen stabilliserer både blodtryk og nervesystem, og den bedrede cirkulation i kroppen vil kunne mærkes ved et øget energiniveau hos hesten. Massagen kan være et effektivt supplement til andre behandlinger, hvis din hest har været skadet og er i en genoptræningsproces. Behandlingen virker forebyggende på overbelastninger og hjælper i det hele taget kroppen til at opretholde en naturlig balance.

Healingsmassagen i sin helhed, er et terapeutisk redskab som også undervejs kan hjælpe dig til en større forståelse og indsigt for din hests behov, så samspillet og enheden imellem Jer bliver mere harmonisk.

Når jeg behandler din hest, om det end er en enkelt behandling eller et forløb, - vil jeg ALTID sikre mig at du har søgt dyrlægens råd først. Mine behandlinger er ALDRIG en erstatning for dyrlægens ekspertise, men kan benyttes som et godt og effektivt terapeutisk supplement. Jeg har mange års gode erfaringer at trække på, men jeg vil altid, med glæde, henvise til andre fagfolk, når der er brug for en anden form for behandling, end den jeg kan tilbyde.

En healingsmassage vil i langt de fleste tilfælde, kun have en positiv effekt, men der er undtagelser hvor hestens krop i forvejen er på overarbejde - derfor behandler jeg IKKE heste med unormal hævelse/varme, feber, nye skader med blødninger, bristninger og evt. infektion. Ej heller heste på smertestillende medicin, penicillin el. lign. Er din hest ifolet anbefaler jeg også at vi venter.

Jeg kører naturligvis ud og behandler. Én behandling varer ca. 1½-2 timer - og koster kr. 650,- + plus kørselsudgifter; Kr. 3,-/pr. km (de første 15 km er gratis). Tillæg for behandling i weekenden: kr. 100,-

Vil du gerne bestille en tid, eller er du i tvivl om en healingsmassage kan hjælpe din hest, så kontakt mig gerne via tlf. eller email.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

De bedste hilsner
Celina Eyja