Dyssegården-Psykiatrisk behandling for børn og unge. 4.22

Avderødvej 32A
Kokkedal, 2980
Denmark

About Dyssegården-Psykiatrisk behandling for børn og unge.

Contact Details & Working Hours

Details

De vigtigste elementer …

Dyssegårdens døgnafdeling består af en række elementer, der tilsammen udgør det optimale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser.

Professionel behandling
Et trygt hjem og en struktureret hverdag
Individuelt tilrettelagt skolegang
Fokus på relationer
Forældresamarbejde
Stor vægt på ungeinddragelse
Professionel behandling

Dyssegårdens døgntilbud indebærer professionel behandling – medicinsk, psykologisk og miljøterapeutisk. Vi råder over højt specialiseret psykologisk, pædagogisk- og sundhedsfagligt personale med lang erfaring i at behandle børn og unge med psykiske lidelser. Samtidig har vi et tæt samarbejde med psykiatrien – både Børne- og Ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, distriktspsykiatrien og privatpraktiserende psykiatere.

På Dyssegården har vi interne psykologer, som tilbyder psykoterapeutiske samtaler samt gruppeterapi på ugentlig basis – sidstnævnte i samarbejde med en miljømedarbejder.

Et trygt hjem og en struktureret hverdag.

Dyssegården lægger vægt på at være et trygt og sikkert hjem for disse børn og unge. Det betyder fx, at dagen er struktureret med mange samlinger, så der løbende er tæt fokus fra personalet på hver enkelt ungs velbefindende. Der er en aftennormering, der tillader tid til hjælp, fordybelse, aktiviteter og samtaler, og vågne nattevagter, som de unge kan henvende sig til, hvis de har brug for det.

Hverdagen på Dyssegården er præget af struktur og omsorg. Fra børnene og de unge vækkes om morgenen kl. 7.00, til de går i seng om aftenen kl. 22.30, kender de indholdet i deres dag.

Individuelt tilrettelagt skolegang.

Som udgangspunkt går alle børn og unge på Dyssegårdens interne skole, der tilbyder undervisning på alle skoletrin. Se beskrivelsen af skolen her. Hvis den unge kan magte det, er der mulighed for at deltage i enkeltfag udenfor den interne skole.

Fokus på relationer.

Det bærende element i døgnafdelingen er, at de ansatte i deres troværdige og afvæbnende tilgang til børnene og de unge får skabt vigtige og bæredygtige relationer. Når de unge fornemmer, at vi vil dem det godt, tør de vise os den nødvendige tillid, som er fundamentet for et godt samarbejde om behandlingen.

Forældresamarbejde.

Forældresamarbejde er alfa og omega for os. Det strukturerede samarbejde består i mindst to årlige forældresamtaler, forældredeltagelse i statusmøder og skole-hjem-samtaler og hyppige opringninger til forældre. Hertil skal lægges det mere uformelle (og hyggelige): Første søndag i advent med forældre, søskende og bedsteforældre, sidste skoledag med overrækkelse af eksamensbevis, spisning og boldspil – og alt det ”løse”, hvor forældre beder om råd og vejledning.

Derudover tilbyder vi også rådgivning, behandling og undervisning til forældre og pårørende. Der er bl.a. mulighed for at deltage i psykoedukationsforløb, familiebehandling og individuel rådgivningsforløb.

Stor vægt på ungeinddragelse.

Det er yderst vigtigt, at barnet eller den unge føler sig forstået og lyttet til. Den individuelle behandlingsplan laves derfor i samarbejde med den unge, som også via sin kontaktperson har mulighed for at give udtryk for sine vurderinger og holdninger på de halvårlige behandlingskonferencer, hvor behandlingsplanen justeres, og der udarbejdes nye halvårlige delmål.

Alle statusrapporter gennemgås med den unge inden statusmødet, så de er orienteret om, hvad der fortælles til forældre og kommune, og de unges egne bidrag til indholdet noteres i rapporten. Alle unge har desuden indflydelse på egne ugeskemaer.