Danmarks Tag - MTB-spor 3.95

4.8 star(s) from 45 votes
Bøgedalsvej
Ry, 8680
Denmark

About Danmarks Tag - MTB-spor

Danmarks Tag - MTB-spor Danmarks Tag - MTB-spor is a well known place listed as Sports/recreation/activities in Ry , Mountain Biking in Ry ,

Contact Details & Working Hours

Details

MTB-sporet "Danmarks Tag"
Det offentligt-privat partnerskab imellem FDF Friluftscenter Sletten, Skov og Naturstyrelsen, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole samt de to lokale mountainbikeklubber Ry Cykelklub og Gl. Rye MTB har etableret et mountainbikespor i skovene vest for Himmelbjerget – vi kalder det for Danmarks Tag.
Hop på sporet ved P5 - se her hvordan du finder P5
Se hvordan du kommer fra P5 og ind på sporet
Og her er kortet i lidt større perspektiv
----------
Nedenstående er link til GPS-track af mtb-ruten Danmarks Tag.
https://www.movescount.com/moves/move65149652
http://www.gpsies.com/map.do?fileId=rgekznbddpsqpuvo

Den del af ruten, der ligger nord for Knøsvej er den primære rute.
Det vil dels sige, at det er den, der er arbejdet mest på.
Og dels, at denne del af afmærket.
Den del af ruten, der ligger syd for Knøsvej er ikke afmærket.
Endvidere skal man forvente et mere vanskeligt spor, hvor det kan være svært af få flow.

Nedkørslen "Sort Guld" fra Store Knøsen og ned til Birkemosevej er et loop.

Hvis man tager hele nedkørslen, skal man således op ad samme opkørsel til Store Knøsen to gange for at komme videre på ruten.
----------
Ideen med sporet
Ideen med Danmarks Tag har grundlæggende været at udnytte de mange højdemeter, der er i området til at lave et sjovt og teknisk spor. Sporet er således præget af opkørsler med mange højdemeter og tekniske nedkørsler med en række konstruerede forhindringer. Sporet henvender sig til den øvede rytter, som søger de udfordringer, som områdets lange op- og særligt nedkørsler kan give samt de let øvede ryttere, som søger at løfte deres tekniske niveau. Sporet er i mindre grad målrettet rytteren, der søger en fladere og hurtig rute med mange kilometer.

Afmærkning
Sporet deler sig flere steder i svære og lettere kørte valgmuligheder. Hvid pil signalere det lidt lettere valg og sort er valget med sværere sektioner og større risiko – herunder byggede elementer som fx drops, broer og sving. Der er mulighed for at køre udenom de sværeste byggede forhindringer.Det skal særligt bemærkes, at downhill/enduro linjen er vanskelig og kun skal køres af den meget øvede rytter, som er tryg ved både drop og hop.
Sporet er ENSRETTET.

Sporet er inddelt i sløjfer
Danmarks Tag er anlagt som en række sløjfer. Det giver mulighed for at køre sporet i hele dets længde eller gentage en eller flere sløjfer, som rytteren synes er særligt sjove eller udviklende for rytterens teknik. Ved afslutningen af hver sløjfe findes en stander med et kort, der viser vejen tilbage til sløjfens start. Det er oplagt, at køre de sorte sløjfer mere end én gang, da rytterne kun får det fulde udbytte af nedkørslerne, når de begynder at kende dem.

Cykling i skoven – Hvor og hvordan?
I skovene må du cykle på alle skovveje og stier. Derimod må du ikke cykle i skovbunden og nedad skrænterne eller på stendiger og gravhøje. Cykling på disse steder ødelægger skoven og dens fortidsminder. Reglerne for cykling er bestemt i naturbeskyttelsesloven.
Ifølge færdselsloven skal farten afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Det stiller særlige krav, hvor udsynet ofte er ringe, og underlaget løst og glat. Den almindelige højre vigepligt gælder også i skoven.
Og husk, at kun god opførsel kan være med til at sikre, at der fortsat bliver ved at være gode muligheder for MTB-cykling i skoven.
Vis hensyn når du cykler i skoven
• Undgå at køre på de markerede vandrestier
• Vis hensyn til andre skovgæster
• Kør kun på skovveje og MTB-ruten.
• Sæt farten ned, når du passerer andre skovgæster og vær sikker på, at de har opdaget dig.
• Det er tilladt at færdes til fods overalt, så du kan pludselig møde nogen, hvor du mindst venter det.
• På Sletten er der flere biler på veje end man skulle tro.
• På Sletten er der mange børn på vejene og ved bygningerne.
• Hvis du møder en hest: Klap i hænderne i god tid inden du når der hen – eller ring med klokken.

Når du bruger ruten skal du huske
• Der kan være fodgængere og hunde på MTB-ruten, ogde må gerne være der.
• Al færdsel og cykling sker på eget ansvar


Støttet af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet