City Vejle 5.42

4.4 star(s) from 101 votes
Banegårdspladsen 6
Vejle, 7100
Denmark

About City Vejle

Contact Details & Working Hours

Details

Med markedsføring, oplevelser og mange andre tiltag arbejder vi hårdt for, at Vejle står stærkt i kundernes bevidsthed. Vi vil være deres foretrukne shoppingby.

City Vejle er én af Danmarks største cityforeninger. Vi står bl.a. for den fælles markedsføring af byen og skaber løbende oplevelser i midtbyen. Lige fra City Vejle Brudeløb til Vejle By Night. Samtidig fungerer vi som detailhandlens samlede stemme over for pressen, kommune og andre samarbejdspartnere. Vi bor i Erhvervenes Hus på Banegårdspladsen i Vejle, hvor vi er i tæt samspil med vores private og offentlige samarbejdspartnere.

City Vejles økonomiske fundament er vores 300 medlemmer, som betaler kontingent til foreningen. Medlemmerne er primært fra detailhandlen. Andre erhverv bakker dog også op om foreningen. Oversigten over vores medlemmer kan du se i butiksoversigten på www.cityvejle.dk. Disse butikker bakker økonomisk op om oplevelserne i midtbyen. Vis din opbakning og shop hos dem.

City Vejle vil gerne være med til at skabe mest mulig shopping i byen. En styrke er vores populære City Vejle Gavekort, som omsætter for cirka 10 mio. kr. om året. Det kan kun bruges hos City Vejles medlemmer. Vi står også bag Vejles officielle shoppingavis, City Vejle Avisen, som husstandsomdeles i mindst 45.000 eksemplarer 12 gange om året. Ligesom vi udgiver vi City Vejle Bykort i et oplag af 30.000 stk. årligt samt et særligt kuponhæfte for tilflyttere. Derudover laver vi løbende en række andre initiativer for vores medlemmer. Eksempelvis har vi vores egen netværksgruppe – eksklusivt for medlemmer.

Sammen gør vi en forskel for dig og vore andre fantastiske kunder!