CanAlt Redesign 3.07

4.9 star(s) from 24 votes
Under Himlen 15
Nykøbing Sjælland, 4500
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

CanAlt Redesign er en socialøkonomisk virksomhed med et bæredygtigt sigte lokalt forankret i Odsherred. Vi samarbejder med en række lokale virksomheder om at aftage deres kasserede tekstiler, som vi re-designer til nye lækre unikaprodukter. Det gør vi, fordi vi gerne vil skåne miljøet ved at udnytte eksisterende ressourcer i nye designs. Vi designer tasker, muleposer, Ipad cases, penalhuse, regntøj og forklæder, sækkestole og hundepuder og meget mere. Vi indgår gerne i samarbejder om specialdesignede produkter, fordi vi tror på at vi kan mere med vores menneskelige og materielle ressourcer, når vi samarbejder.

Vi tager socialt og lokalt ansvar ved at give sårbare personer en arbejdsplads i sunde
rammer. Nogle mennesker kan føle sig nødsaget til at stå af det travle arbejdsliv, mens lysten til at være med i fællesskaber vedbliver dog med behov for en mere nænsom arbejdsplads. CanAlt skaber gode rammer til et sundt arbejdsliv i et kreativt rum, hvor det er nemmere at finde fodfæstet. Samtidig giver det god mening for os at løfte en lokal udvikling i et landdistrikt, hvor der er behov for nye beskæftigelsesmuligheder og initiativer.

Materialerne til vores produkter får vi fra vores lokale samarbejdspartnere. Vi har bl.a. etableret et erhvervssamarbejde med Berendsen Textil Service i Holbæk om at aftage udtjent arbejdstøj som kitler, arbejds- og kokkebukser m.m. Derudover aftager vi telte fra Combi Camp og Vig Festival, såsædsække fra lokale landmænd og sikkerhedsseler fra Vig Autoværksted og gamle sejl.

Designprocessen tager udgangspunkt i hvert enkelt materiales anvendelsesmuligheder. På vores værksted i Egebjerg mikser vi materialerne, så de supplerer hinanden i funktionsværdi og æstetik.
Alle produkter er unika på grund af de forskelligartede materialer og produktdesign, der muliggør mange kombinationer af disse.