Burlunden 2.84

4.9 star(s) from 17 votes
Rosenlundsvej 1
Dragør, 2791
Denmark

About Burlunden

Burlunden Burlunden is a well known place listed as Preschool in Dragør ,

Contact Details & Working Hours

Details

Burlunden
Er en udflytterbørnehave tilhørenede Københavns kommune, der ligger, som en lille oase, midt mellem Kongelundskoven og sydvestpynten. Vi har opsamling på Greisvej 131 (5 minutters gang fra Femøren St.).

Institutionens fokusområder er natur og inklusion og vores fantastiske omgivelser er kun med til at fremme dette. Med høj til loftet og langt til hjørnerne giver det børnene plads og rum til at udvikle deres sanser og motorik, samt få kendskab til skovens/strandens dyr og planter.

Naturen: Udover vores daglige fokus på naturen i nær miljøet, har vi også temaer hvor vi bl.a. følger årstiden og naturens udvikling på ture til fx Dyrhaven eller naturværkstedet. Vi er ude hver dag uanset vejret!

Frugt grønt og blomster: Til dagligt ser vi naturen på tæt hold på vores egen grund, for her har vi plantet bærbuske, træer, jordbær, græskar og meget, meget mere, som børnene følger med stor interesse. Vi har hvert år ”blomstens dag” hvor alle børn har en blomst, urter eller frø til at så med i børnehaven.

Dyr: I burlunden har vi vores egen lille bondegår med masser af dyr.
Dyreholdet kan løbende variere og lige fortiden har vi fgl:
mini kælegrise,høns,kaniner,marsvin,chinchilla, egern,katte papegøjer og en masse småfugle. Har man børn som lider af allergi, skal man have det med i overvejelserne, når man skal gå i Burlunden, da børnene, sammen med vores dyrepasser, kommer til at indgå i pædagogiske aktiviteter med dyrene. Her lærer børnene bl.a. om de enkelte dyr, hvordan de passes, hvad de spiser m.m.
Endvidere har vi indenfor et stor akvarium med fisk.
Hos naboen og genboen har de heste, får og køer, som vi ofte besøger, og børnene får sommetider lov til at hjælpe med at give dem fodder.

Legepladsen: På vores legeplads er der mulighed for masser af fysiske udfordringer, på klatrestativet, cykle/køre mooncar, tage en tur på svævebanen, en gyngetur eller spille fodbold med vennerne på fællesområdet. Legepladsen indbyder også til lege med fordybelse, fx i vores lille ”skov” område nede ved dyrene, i legehusene eller vores nye store sandkasse. Derudover er det muligt at tage nogle indeaktiviteter med ud på vores dejlig terrasse fx kan man tegne, lave perler eller læse en bog, hvis man har behov for dette. Endvidere laver vi meget ofte bål, ved et af vores bålsteder og det er et hit for børnene at få lov at lave snobrød.

Inde: I vores helt nye hus tilbyder vi indefaciliteter, som matcher almindelige børnehaver, hvor børnene er inddelt på 4 stuer. Vi har en fælles sal, hvor vi kan lave rytmik, samlinger ( fx til jul), forældremøder eller når vi optræder med vores årlige teater. Derudover har vi et børne-køkken, hvor der er mulighed for, at børnene kan være med til fx at bage boller m.m.

Maden: Der er tre anretninger i løbet af dagen. Når vi ankommer med bussen ( ca. 8:45) får børnene en formiddags snack fx frugt/grønt og knækbrød, ca. 11:30 frokost som er meget varieret en dag grød/suppe, kød, fisk, rugbrød, vegetar. Ca. Kl 14:00 servers eftermiddags snack som fx hj.bagt brød med ost, frugt mos eller andet, samt frugt eller grønt. Maden er økologisk med en økologiprocent så tæt på 100 som muligt. Derudover har Burlunden en sukker-politik hvilket betyder, at der kun i sjældne tilfælde bruges sukker. Vi opfordre til sunde alternativer, når der deles ud til fødselsdage i børnehaven.

Fri for mobberi: Som en del af vores inklusions arbejde, yder vi en omfattende indsats overfor mobberi med fokus på at være en god ven.