BRS Tools 2.57

5 star(s) from 3 votes
Havnevej 129E
Grenaa, 8500
Denmark

About BRS Tools

BRS Tools BRS Tools is a well known place listed as Shopping & Retail in Grenaa ,

Contact Details & Working Hours

Details

Udpluk fra artikel i
Århus Stiftstidende
Af: Pernille Skjøtt Danielsen
Publiceret 07. maj 2017 kl. 11:31

Ny forretning i Grenaa: Brian satser på god service
Med en stor erfaring inden for tømmerhandel og alverdens værktøj åbner Brian Kjeldsen nu sin egen forretning, BRS Tools på Havnevej i Grenaa. Trods adskillige konkurrenter i byen er han fortrøstningsfuld. Han vil sælge sin store viden og så den gode service.

Mandag 1. maj holder Brian Kjeldsen første åbningsdag for sin nye forretning BRS Tools på Havnevej 129E. Her kommer der til at blive solgt alt fra VVS til værktøj i alle afskygninger. Brian er opsat på at yde en god service og tage sig tid til hver enkelt kunde, der kunne have brug for vejledning og råd.

- Jeg har længe tænkt, at tingene kan gøres så meget bedre. Det er nok det, der ligesom har givet mig det skub til at starte selv. Tingene kan købes bedre ind, og der kan ydes en bedre service. For mig er det underordnet, om det er Hr. Jensen, der kommer og skal købe en hammer til 100 kroner, eller om det er en virksomhed, der skal købe for 200.000. De skal have en god oplevelse uanset hvad, siger Brian.

Navnet BRS Tools er ikke tilfældige bogstaver, men står for Brian, Rikke og Sasha.

- Rikke er min kone, som jeg har været gift med i 17 år, og sammen har vi Sasha på syv år. Jeg skylder dem meget af æren for dette. De har måtte ofre mange ting for min skyld, og det betyder rigtig meget for mig, siger Brian.

Selvstændig lå i kortene
Det var for alvor i november måned, hvor tankerne for alvor begyndte at køre rundt. Derefter er tingene gået hurtigt. Brian sagde op ved sit daværende arbejde, og det er kun halvanden måned siden, at han fik grønt lys af banken.

Brian har flere gange tænkt tanken om at blive selvstændig, og det har han nok ikke fra fremmede. Både hans oldefar, bedstefar og senest hans far, som for nylig har afhændet sin forretning, som Gardinmanden til Garant.

"Det er ikke første gang, jeg har haft tanken om at blive selvstændig. Nu kunne jeg få det hele til at passe sammen, og det skal også være før, jeg går hen og bliver for gammel. Det har været noget jeg gerne har villet i længere tid. Der har altid været en over mig, der skulle bestemme. Nu vil jeg selv kunne bestemme, hvilke varer jeg vil have, og hvem jeg vil handle med. Det glæder jeg mig til, siger Brian, der kommer til at holde åbent alle hverdage og hver lørdag fremover. Dertil åbnes også for webshoppen BRSTools.dk 1. Maj, som har åbent døgnet rundt.

I butikken på Havnevej bliver der hovedsageligt solgt værktøj, bolte og møtrikker i alverdens afskygninger. Derudover kommer der også et VVS sortiment.

- Jeg synes, jeg har ramt rigtigt. Jeg har i hvert fald vakt en masse nysgerrighed, da der allerede er folk, der har været inde for at se, hvad jeg har haft gang i, når vi har gået hernede for at gøre klar til åbningen. Nu må jeg så håbe, at det lever op til folks forventninger, siger Brian.