BROEN Danmark 3.06

4.9 star(s) from 15 votes
Falstersgade 26B, 1. sal
Horsens, 8700
Denmark

About BROEN Danmark

BROEN Danmark BROEN Danmark is a well known place listed as Community Organization in Horsens ,

Contact Details & Working Hours

Details

BROENs formål er at støtte socialt udsatte børn og unge, så de får mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet sammen med jævnaldrende og med positive voksne.
Vi støtter målgruppen økonomisk med kontingent og udstyr samt sørger for, at børnene bliver inkluderet i et blivende fællesskab, typisk i den lokale idrætsforening, spejdergruppe eller et andet organiseret fritidstilbud. Vores mange frivillige binder kommunale aktører og foreningslivet sammen i en unik samarbejdsform, så de mest trængende børn kan begynde at dyrke en fritidsaktivitet eller fortsætte i den aktivitet, som de på grund af dårlig økonomi må stoppe med.
BROEN Danmark udspringer af et frivilligt og privat initiativ, som tog sin start i Horsens i 2002. Siden har idéen bredt sig til hele landet og tæller på nuværende tidspunkt 24 lokalforeninger drevet af cirka 200 frivillige, som hjælper cirka 3.000 børn og unge årligt.
På landsplan er BROENs lokalforeninger samlet under et sekretariat, BROEN Danmark, som understøtter det daglige arbejde i lokalforeningerne, og som sikrer det økonomiske fundament og udviklingen af nuværende og nye afdelinger.
BROENs arbejde er funderet på stærke lokale relationer mellem kommuner, lokale foreninger og erhvervsliv. Når der bliver oprettet en ny lokalforening af BROEN, udvikler netværket sig, og nye relationer og dermed også muligheder ser dagens lys. BROENS frivillige udvikler sig ofte til vigtige sociale knudepunkter i lokalsamfundet med en bred berøringsflade.

STØT BROEN: Du kan støtte BROENs indsats som frivillig i en lokalforening eller økonomisk som støttemedlem, sponsor eller på anden måde. Kontakt BROEN Danmark eller en af lokalforeningerne. Find mere: www.broen-danmark.dk