BioBy 2.61

5 star(s) from 3 votes
Halmtorvet 15
Copenhagen, 1715
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Etablering af grønne områder.
Bevaring af historiske offentlige rum og bygninger (i en tid med mange offentlige anlægsbyggerier).
Integration og samarbejde med og rundt den sociale udfordring på Vesterbro (Stofindtagelse).
Fremme udbudet af lokale og bæredygtige fødevarer i byen.
At differentiere mellem de tre Kødbyer og gøre den Grå Kødby Grøn.
Respektere Kødbyens over 100 års arv ifht. produktion og salg af fødevarer til københavnere.
At opbygge civilkultur i takt med den kommende stofbrugerkultur uden etablering af hegn.
Initiativet tager udgangspunkt i det eventuelle salg af grunden. Vi er bekendte med de overvejelser der er om opførelse af almene ungdomsboliger og vil gerne bidrage med et alternativ. Det skal understreges at vi ikke har det fjerneste imod almene ungdomsboliger og at vi er bevidste om befolkningsvæk- stens stigende efterspørgsel på boliger i byen. Men at vi mener at denne centrale del af Vesterbro i forvejen er tæt befolket og at vi ser andre muligheder for at udvikle den Grå del til et attraktivt og sjældent grønt åndehul på Vesterbro for vesterbroere, københavnere og Københavns gæster.

Vi ser umiddelbart også en problematik ved ungdomsboliger og stofindtagelsesrum i nabobygningen Halmtorvet 17 placeret tæt op af hinanden. Særligt nu hvor muligheden for at kunne distancere stofindtagelsesrummet fra private boliger forelægger i så sjælden høj grad som her. De to bygninger på Halmtorvet 15 og 17 danner rammerne for indgangen til den Grå Kødby og det unikke udtryk med lave bygninge er med til at skabe en entré med luft/ himmel som ikke ofte kan opleves for beboere i de centrale dele af storbyer.

Dette vil vi gerne værne om og forstærke.

Vi arbejder yderst imødekommende med det kommende stofindtagelses og pårørende-center. Vi er fra mange års erfarring i den hedengangne cafe, Dugnad Vesterbro bevidste om det liv og trafik man kan forvente ved indgangen til den stadig potentielle Grå Kødby. (Grønne Kødby) Vores teori er at det kaos stofmiljøet ofte fører med sig, ikke kan fjernes med hegn eller love. Men at en kombination af civilt liv og trafik, med et formål/ærrinde, er den bedste "moderator". Derfor tænker vi i døgnets 24 timer og ugens 7 dage. Med udgangspunkt i et gentænkt dagligvaremarked med friske danske råvarer. En bager, hvilken vågner når vi andre sove og skaber liv, en lille audio/video-scene (læs: biograf) som lukker sent og for enden af bygningen etablering af en lommepark med tilhørende udendørsscene. Sidstnævnt vil medføre en mild nedrivning af 2 af de ialt 11 fragtmandsporte. Det solrige tag ser vi som en arbejdsplads for høst af spæde salater og friske urter. I projektet er der hele vejen rundt tænkt "skæve arbejdsplader" ind. Økonomisk ruster vi os med private finaceringsmetoder, arbejder på fondsansøgninger, men håber på et kommunalt samarbejde i form af langtidsleje. For vi tror oprigtigt på at de gode politikere godt kan se at Vesterbro mangler grønne områder og at ungdomsboliger skaber sovebyer i dagstimerne og narkotikamiljøet så vil dominere. Dette er en helt unik chance for at revitalisere denne del af Kødbyen og give Vesterbroerne en ordentlig grøn gave.