Als Hundecenter 3.03

4.9 star(s) from 13 votes
Haderslev, 6430 og 6100
Denmark

About Als Hundecenter

Als Hundecenter Als Hundecenter is a well known place listed as Pet Service in Haderslev , Dog Training in Haderslev ,

Contact Details & Working Hours

Details

Her kan du læse om hvad Als Hundecenter tilbyder og hvad vi står for, vores træningsmetoder og hvem instruktøren er :)

HOLDTRÆNING:
Holdtræning kører løbende med opstart hver 6. uge og nye holdstart kan ses på Als Hundecenters facebookside under begivenheder, eller se mere på hjemmesiden her; http://alshundecenter.dk/nyheder/.

PRIVAT TRÆNING/HJÆLP TIL PROBLEM:
Ønsker du privat træning eller hjælp til et specifikt lydigheds- eller træningsproblem kan jeg hjælpe dig. Jeg kører ud i hele landet.

Et lydigheds-/træningsproblem kan fx være:
• Hunden trækker i snoren når I går tur.
• Den kommer ikke når du kalder på den.
• Den kan ikke gå forbi andre hunde uden at reagere uhensigtsmæssigt.
• Den hopper op ad mennesker.
• Den er "hyperaktiv”.
• Urenlighedsproblemer.
• Den ødelægger inventar og andet i hjemmet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende et problem eller andet der omhandler din hund - eller ønsker du at booke træning, så se mere på hjemmesiden her http://alshundecenter.dk/hundetraening/enetraeninghjaelp-til-problem/, eller kontakt:

Als Hundecenter v. Christina Schuldt
Mobil: 61 65 30 69
Mail: info@alshundecenter.dk.

INSTRUKTØREN
Mit navn er Christina Agertoft Schuldt. Jeg er uddannet professional hundeadfærds-instruktør ved Nordic Dog Behavorial Center og uddannet dyrepasser fra Hansenberg.

I 2014 startede jeg Als Hundecenter, primært med henblik på professionel hundetræning af primært familiehunde, rådgivning og hjælp til hundeproblemer, samt salg af naturligt hundefoder; BARF (”Biologically Appropiate Raw Food”) (biologisk passende råt foder).
Jeg er ejer af to dejlige hunde af racen Siberian Husky – tæven Ziga, født i 2011 og hanhunden Storm fra 2014. Sammen med dem, og mange andre hunde, har jeg fået tilegnet mig en stor viden og erfaring i forhold til racekendskab, adfærd og træning af hunde.

Ud over mine uddannelser, har jeg også deltaget i mange foredrag, kurser og seminarer. Så jeg holder mig løbende opdateret med den nyeste viden inden for hunde, hundetræning og -adfærd. Du kan se mit CV på hjemmesiden;
http://alshundecenter.dk/om-instruktoeren/

MERE INFO OM ALS HUNDECENTER? :)
Har du lyst til at vide mere om hund og træning hos Als Hundecenter – så kan du læse videre forneden.

DEN PERFEKTE FAMILIEHUND?
Alle ønsker sig en velfungerende familiehund, som kan slappe af når der skal være ro på, vil lege når der skal leges, går pænt i snor når man går tur, kan hilse pænt på andre og lege med de hunde man møder - og vigtigst af alt, at den kommer når man kalder på den. Men det er desværre ikke altid sådan hverdagen ser ud, og det er her vi ofte finder de såkaldte ”problemhunde”, hvor mange af hundene ender med at blive givet bort eller aflivet af samme grund. Og det er jo ikke hundens skyld!

CA. 11.000 – 15.000 HUNDE BLIVER HVERT ÅR AFLIVET I DANMARK på grund af ”adfærdsproblemer” :(
Disse ”adfærdsproblemer” opstår ofte på grund af misforståelser. Og mange af disse problemer opstår ofte i hundens unghundetid/pubertetstid, hvor hunden kan være meget grænsesøgende, men også på grund af de hormonelle forandringer ifølge af kønsmodningen. Men der kan være mange andre årsager til at hunden udviser adfærdsmæssige problemer.

Her hos Als Hundecenter bliver der lagt vægt på HUNDENS BEHOV, samt at få skabt en god og stærk relation mellem hund og ejer. Herved får vi udviklet et godt og stabilt lederskab, så vi kan undgå misforståelser og problemer i fremtiden. Hundenes behov er meget forskellige, men alle hunde har brug for fysisk og mental stimulering, men også social omgang med andre artsfæller (gælder de fleste racer).

Hos Als Hundecenter bliver der givet den rette vejledning om bl.a. aktivering og stimulering for netop din hund/race. Alt dette er en forudsætning for at hunden kan blive en velfungerende hund i hverdagen og i dit hjem.
Hundens behov skal opfyldes hver dag, og resten af dens liv! Vi mennesker bliver ikke dummere med alderen, og det gør vores hund bestemt heller

TRÆNINGSMETODER:
Vi ved i dag at ulve kommunikerer op til 95 % ved brug af kropsprog og mimik, og kun 5 % ved lyd. Og da vores domesticerede hunde har arvet 80 – 85 % af den grå ulvs adfærd, vil vi med træningen bruge vores krop, - hånd og lydsignaler og herved kombinere hundesprog og menneskesprog for at lette kommunikationen mellem hund og ejer.

Til træningen bliver der taget udgangspunkt i den enkelte hund og ejer. Alle har forskellige behov og der bliver udfra dette givet de rette ”værktøjer” for at indlæringen sker på bedste, og mest effektive vis for den enkelte hund og ejer.

Med venlig hilsen

Christina Schuldt
Als Hundecenter
>Din hund - din guide<