Aalborg Freja 4.51

4.7 star(s) from 112 votes
Vestre Fjordvej 15
Aalborg, 9000
Denmark

About Aalborg Freja

Contact Details & Working Hours

Details

Freja - en rigtig klub
Freja er veltrimmet økonomisk og sportsligt.

Vi er en “rigtig klub” i ordets bedste forstand, og vi tilstræber at yde det maximale som et stabilt socialt holdepunkt for bydelens unge og ældre. “Fodbold fra vugge til grav” er en idé vi lever for.

Freja er jo, som nok de fleste ved, en gammel hæderkronet klub i Aalborg. Et utroligt godt kammeratskab har altid præget fodboldklubben fra Aalborgs vestlige bydel.
Du vil hurtigt opdage at klike-dannelse ikke er os, men at ligeværdigheden hersker gennem hele klubben.
Man respekterer klubbens fundamentale værdier og normer.
Vi lægger vægt på, at alle kan dyrke det herlige fodboldspil, på alle niveauer og i alle ”vægtklasser”, uanset om man ønsker at drive det vidt, eller det er en rar form for motion...og kammeratskaber der holder for livet, ja de følger med helt af sig selv.

Melder du dig ind i Freja, melder du dig
også til det der hedder ”et forpligtende fællesskab”.

Det udmøntes i Freja i, at alle tager et ansvar for hinanden og for klubbens trivsel. Yde/nyde begrebet gælder, hvad enten du er 1. holdsspiller, hyggespiller eller forælder til en mikroput.
Man tager sin tørn med en cafeteria- vagt, med kørsel til kampene eller vender grillbenene til sommerfesten. Alle løfter klubben.

I Kr. Himmelfartsferien arrangerer vi årligt en stor international ungdomsturnering “Aalborg City Cup”. Det er en kanonsucces..


Ca. 3.000 unge fra det meste af Europa har en flot oplevelse, bl.a. takket være de ca. 300 frivillige Freja-ledere, spillere og forældre, der servicerer turneringen.
Vi gentager succes’en i år d. 13., 14. og 15. maj, så du skal værs’go’....vi vil gerne invitere til en god oplevelse...og til muligheden for at gi’ en hånd med.

Bedre rammer findes ikke...

I Freja har vi det godt med hinanden, ikke mindst takket være rammerne.
Et dejligt anlæg med gode baner og et godt klubhus, hvor vi i modsætning til mange andre klubber formår at samle medlemmer til hyggestunder efter træningen. Vores storskærm fylder ofte stuen når de store kampe sendes.
Der arrangeres også fællesspisninger flere gange i løbet af sæsonen.

I 2005 afsluttede vi en storstilet om- og tilbygning bl.a. af omklædningsfaciliteter, mødelokaler og klubhusstue/multirum, der er indrettet med netcafé og alskens herligheder. Et projekt til ca. 8,5 mill. kr. som vi er utroligt stolte af.

Aalborg Freja’s anlæg tæller 6 græsbaner, heraf 1 med lys samt en sandbane ligeledes med lys. Klubbens sandbane giver fornuftige træningsmuligheder i vinterhalvåret.

Vi har iøvrigt 1 dejlig tennisbane med kunstgræs som bruges flittigt hele året rundt. Her betales særskilt kontingent, men medlemmer af fodboldafdelingen kan her få favorable vilkår.
(www.aalborgfreja.dk)

Vi har lige indviet en dejlig multi-bane med kunstgræs, mål og bander.

Herre-senior
Freja har omkring 800 medlemmer og Aalborgs største afdeling for herreseniorfodbold.
Bedste herrehold befinder sig i foråret 2010 i Danmarksserien. Vi har 7 hold tilmeldt i 2010.

Damefodbold
Damefodboldafdelingens 1. hold er at finde i Danmarksserien. Succes’en skyldes ikke mindst en stor bredde i en dameafdeling, der virkelig vil noget. 3 hold er tilmeldt i 2010.

Old-boys/Old-girls
Frejas old-boysafdeling er lokalt helt legendarisk, og internt præger afdelingen klubbens sociale liv og binder generationerne sammen.

Ungdom
På ungdomsplan er der medlemsmæssigt så megen gang i området, at vi næsten taber pusten. Ledermæssigt kan det være svært at følge med, men bl.a. har projekt “Forældre- kollektiv” givet mange nye engagerede ledere.

Vi søger at give vore unger oplevelser der holder for livet, og med stor økonomisk hjælp fra Freja’s ungdomsrejsefond sender vi årligt holdene afsted til turneringer i nær og fjern.